Elektroniske undervisningsmaterialer

Som lærer fremstiller man naturligt nok supplerende opgaver til de materialer, man ellers anvender i undervisningen. Efterhånden som it i stadig større grad er blevet en del af de fleste menneskers hverdag på vore breddegrader, ligger det også lige for at lave elektroniske undervisningsmidler

Fjern-uv er en mere eller mindre fuldstændig dansk grammatik for folk, der er ved at lære dansk. Selvfølgelig med øvelser i rigelige mængder. Det viser sig, at danske skolebørn, der er ved at tilegne sig kunsten at skrive, også har glæde af siden.

Fonema er en side, hvor analfabeter kan træne "vrøvleord" og danne hypoteser om grafemer og fonemer. Man kan også lære tallene på dansk, samt spille bingo!

Lydret er, som navnet antyder, en side, hvor man kan træne læsning af lydrette ord.

Danske ord ligner Lydret til forveksling, men der er medtaget nogle ikke-lydrette ord, som det også kan være meget praktisk at kende.

Tegn og lyd er en side, hvor man kan træne ordbegyndelser, -afslutninger og vokaler. Der er desuden 2 ordbogsafsnit og nogle kryds- og tværs'er.

Sprogven er et Moodle site. Moodle er et gratis LMS, som kan kombineres med andre forfatterværktøjer. Det er et foreløbigt bud på, hvordan fjernundervisning i dansk som andetsprog f.eks. kunne se ud.

På alle de ovennævnte sider er forfatterværktøjet Hot Potatoes anvendt til at lave en del af opgaverne. Andre opgaver er konstrueret i simpel html.

Den lille netavis er et forsøg på nyhedsformidling på let dansk. Dette er ikke så let, som man måske skulle tro. Lix-tallet sniger sig desværre tit op over det, der var intentionen, men man gør det så godt, som man nu engang kan.