Somme tider taber man jo remoten til sit fjernsyn, er for træt til at samle den op med det samme og kommer på den måde til at se et program, eller noget af et program, som man ellers ikke havde tænkt sig at se. Eller rettere sagt: That’s my story and I’m sticking to it!

Det program, jeg kom til at se noget af i dag hed sådan noget som Luksusfælden. Det handlede om et i det store hele forgæves forsøg på at sanere økonomien for en ung familie, der hver måned brugte flere penge, end de tjente, og de tjente endda ikke så lidt. Hvordan sådan noget kan ske, har jeg ikke den helt store forståelse for. Personlig har jeg aldrig kendt en bankrådgiver, der ville stå model til det, hvis jeg skulle få slige tendenser. Godt det samme, og jeg har heller ikke planer om at forsøge den slags. Det ville blive lidt for svært at sove om natten, tror jeg.

Men ellers er det ikke meningen, at dette indlæg skal være helliget undren eller forargelse over den unge families situation. Den må de ærlig talt selv ligge og rode med, og det kommer de utvivlsomt til, snarere før end senere. Nej, min forargelse går på dette: En af de ting, de økonomiske “eksperter” sagde, var at de unge mennesker skulle melde sig ud af fagforeningen og nøjes med at være med i A-kassen! Så er det, at jeg synes, de går for vidt. Hvis man er på sk******, sådan rent økonomisk, skulle det så betyde, at man ikke har råd til/brug for solidaritet? Jeg skulle mene, at det stik modsatte er tilfældet.

På den anden side er der jo i disse tider “fagforeninger”, der slår sig op på, at de er billigere end andre, og det lader til, at en del mennesker er dumme nok/egoistiske nok til at melde sig ind i dem. Til disse individer skal lyde min personlige opfordring: Giv dog de penge til velgørenhed i stedet for og undvær så hellere helt en fagforening. Når I ikke kan se meningen med at være i samme fagforening som de andre på jeres arbejdsplads, har I jo ikke fattet en bønne alligevel! Hvis I giver jeres penge til velgørenhed, vil nogen, der virkelig har brug for dem, få pengene. Det er ikke tilfældet, hvis I betaler kontingent til en gul fagforening!

Nej, så slemt føles det nu slet ikke. Men ikke desto mindre vil det meste af week-enden gå med at forberede de første dage af det nye arbejdsår. Når man er i undervisningsbranchen er det jo ligesom ikke nok, at man møder op på sin arbejdsplads første hverdag efter nytår. Der skal gerne være noget gods i Fjällräven også. Ellers går det hen og bliver en meget lang dag for alle parter.

Dette blogindlæg er således intet mere eller mindre end en overspringshandling. Jeg kan jo forsøge at gøre det til en konstruktiv sådan. Mao. bruge indlægget til at samle tankerne lidt, omend ikke ligefrem lave en offentligt tilgængelig plan. Jeg skal starte et emne om uddannelse op på et hold. Jeg ved ikke, om grundmaterialet fra boghandleren vil være der fra dag 1., så jeg har fundet en artikel om grundskolen, som jeg tidligere har lavet opgaver til. Sammen med en generel intro om emnet og en runde om deltagernes egne erfaringer, kan det vist blive udmærket.

På mine to andre hold er vi jo i gang med et længere emne om velfærdsstaten. Der skal jeg bare have lavet nogle flere opgaver. Så vidt jeg husker har jeg kladder liggende fra før jul, så det burde gå nemt og hurtigt. Så skal der bare suppleres med nogle testagtige opgaver, der passende kan handle om, hvordan deltagerne har tilbragt deres nys overståede juleferie. Hmn ja, det holder vist til den første dag.