Tidligere udgaver

Det er ikke fordi, jeg mener man absolut skal gemme alt gammelt indhold og gamle designs på et website. Hvis man gør det, ville det have været smart at have planlagt en arkitektur på sitet fra begyndelsen, sådan at de forskellige sider kunne beholde deres oprindelige adresser. Så smart har jeg ikke været her, men måske en anden gang?

Den ældste udgave af dette site er den med hibiscus. Efter den kom der en udgave med haveblomster. Så kom der et med pasteller. Så kom et design, som jeg kaldte til fyret. Det brød jeg mig ikke om ret længe. Det blev afløst af noget med kanoer på stranden. Så ville jeg prøve noget helt andet, og det blev til krussedullen.